HandelSilkeborg sammen om en levende by
Visionen for HandelSilkeborg er at sikre et aktivt og levende handelsliv, hvor natur og byens omgivelser gør Silkeborg kendt som en enestående, oplevelsesrig og gæstfri handelsby. Det vil vi gøre i tæt samarbejde med vores medlemmer, kommunen og andre interessenter, der deler vores engagement i at gøre Silkeborg endnu mere attraktiv for borgere og gæster.
HandelSilkeborg er en forening, baseret på medlemskontingenter, og vores medlemskreds inkluderer et bredt udvalg af virksomheder. Blandt andet butikker, frisører, restauranter, pengeinstitutter, liberale erhverv og kommunale institutioner. Fællesskabet på tværs af fag og interesser skaber en dynamisk forening, hvor tæt dialog gør det muligt for os at spille hinanden gode.
”Når man derfor er medlem, kan man med rette sige, at man bidrager til det høje niveau af service, flere events samt arrangementer i midtbyen - alt sammen er noget som gør det mere attraktiv at handle og bo i Silkeborg.”
HandelSilkeborg bor i ”Det gamle Rådhus” Torvet 2A og har ansat Citymanager Pernille Varde Perigaard, som står for den daglige drift.
Bag hende er der en bestyrelse med 8 bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter, som repræsenterer detailhandlen og erhvervslivet bredt.
FORENINGEN ARBEJDER UD FRA 3 KERNEOPGAVER:
BRANDING, MARKEDSFØRING OG EVENTS
Vores markedsfører er naturligvis i Silkeborg, men også oplandet og de omkringliggende byer er i fokus. Vi opgraderer og professionaliserer vores markedsføringen af Silkeborg som handelsby og benytter os af de markedsføringsplatforme, som skaber synlighed.
Vores fællesskab er også det, som gør det muligt for os at skabe en aktiv og attraktiv midtby. Vi har ”gadeudvalg”, som gør det muligt for dig at bidrager positivt til såvel forretningslivet, men også præge tingene lige udenfor din dør.
MEDLEMSSERVICE OG -TILBUD
Vi holder medlems-netværksmøder med indhold, der er relevant og interessant for detailhandlen. Indholdet kan være af uddannelsesmæssig, inspirerende eller oplysende karakter.
Vi har blandt andet afholdt netværksmøder med fokus på butiksindretning, motivation af medarbejdere og serviceorienteret personale.
Netværksmøderne tilbydes udelukkende for HandelSilkeborgs medlemmer.
STRATEGISKE PROJEKTER
Udviklingen af Handelsbyen Silkeborg kommer ikke af sig selv.
Vi skal derfor hele tiden være et skridt foran og understøtte medlemmernes udvikling for at imødekomme nye trends og tendenser i forbrugsmønstre, kundeflow og konkurrencesituation. Ligeledes skal vi have fokus på at forme byens tilbud, så de indfrier kundernes efterspørgsel og forventninger til tilgængelig, butiksudbud, parkering, opholdskvaliteter etc. Dette er en stor opgave, som mange skal være med til at løfte.
Læs mere om medlemskab og kontingent i folderne nedenfor -